Loading CYME Copenhagen
Spring til indhold

Min kurv

Din kurv er tom

Sådan passer du på dit tøj – og får det til at holde i årevis

Hos CYME Copenhagen mener vi, at godt design ikke kun handler om æstetik, men også om at tænke holdbarhed ind i hvert eneste produkt. Alt for meget tøj ender med at blive smidt ud, og i en verden hvor fast fashion fylder alt for meget, bliver langtidsholdbart og tidløst design nærmest en stille form for oprør.

Netop derfor vælger vi udelukkende materialer i høj kvalitet og skaber styles, der er lavet til at blive brugt og værdsat i mange år.

Dog kræver selv det bedste tøj kræver omsorg, og derfor har vi lavet en guide til, hvordan du får mest muligt ud af din garderobe – ét bevidst valg ad gangen.

_________________________________________________________

1. Luft dit tøj – undgå unødvendig vask
Naturlige fibre som merinould og cashmere er selvrensende. Det betyder, at du ofte kan springe vasken over og blot hænge tøjet til luftning – gerne udenfor eller et sted med god ventilation. For meget vask slider på fibrene og får farverne til at falme hurtigere.

_________________________________________________________

2. Vask skånsomt
Når det er tid til vask, så brug koldt vand hvis muligt. Husk, at 'less is more' når det gælder vaskemiddel – både for dit tøj og din vaskemaskine.
Læg sarte materialer i en vaskepose og vælg et skånsomt program – eller endnu bedre, håndvask. Tjek altid vaskeanvisningen i tøjet, før du går i gang.

_________________________________________________________

3. Spring tørretumbleren over
Høj varme kan ødelægge fibrene – især i naturlige materialer. Lad i stedet dit tøj lufttørre naturligt. Det bevarer både form og blødhed.


_________________________________________________________

 
4. Opbevar med omtanke
Opbevar dit tøj et køligt og tørt sted. Strik bør altid foldes i stedet for at hænges op – det forhindrer, at det mister formen.


_________________________________________________________

 
5. Omfavn patina – og reparér, når det er nødvendigt
Små huller eller løse tråde? Reparer det fremfor at smide det ud. Selv enkle reparationer kan forlænge levetiden på dit tøj markant. Du er altid velkommen til at kontakte os for råd eller forslag til, hvordan du bedst reparerer netop dit CYME-design.

_________________________________________________________

Jo længere du bruger dit tøj, jo mindre bliver dit aftryk.

At passe på dit tøj er også at passe på planeten. Hos CYME er vi stolte af at skabe styles, der er værd at tage vare på – og vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.

Vil du have flere materialespecifikke plejeråd? Besøg vores Materials-side eller kontakt os – vi vil elske at høre fra dig.

THE EDITORIAL - CYME COPENHAGEN

Summer Pop-up flyers from Ruths Hotel x CYME Copenhagen

CYME Copenhagen x Ruths Hotel: Sommer Pop-Up i Skagen

Vi er begejstrede for at kunne annoncere åbningen af vores allerførste Pop-Up butik — og hvilket bedre sted at starte end det ikoniske Ruths Hotel i hjertet af Skagen. Omgivet af den rå skønhed fr...

Læs mere
Close-up of a cotton flower with fluffy white fibers emerging from a dried brown pod, highlighting the natural beauty and texture of cotton. The background is softly blurred, emphasizing the detailed focus on the cotton flower.

Derfor fortjener Supima Bomuld en plads i din garderobe

Vi er dybt engagerede i at skabe tøj, der holder – ikke kun i kvalitet, men også i stil og relevans. Et nøgleelement i vores arbejde med slow fashion og tidløst design er vores omhyggelige udvælge...

Læs mere